HUNDESAKSE - Alt du har brug for at vide

Der findes mange typer sakse, og det kan være en jungle at finde ud af. Jeg vil prøve at give et lille overblik over, de forskellige.

 

 

Lige Saks

Dette er saksen som vi alle kender den, fra køkkenskuffen til den frisøren bruger. Den har 2 blade som er lige og findes i mange varianter og farver. Denne type saks klipper alle hår og giver en meget lige kant.

 

Buet Saks

Denne saks minder om den lige saks, når det kommer til at den laver et meget rent snit. Den buede saks er især meget velegnet til hunde som Bichon Frisé hvor man gerne vil skabe det helt kuglerunde hovedet. Ligeledes kan den være god at klippe andre runde former, som en lækker donut-snude på en doodle eller manken på en puddel.

 

Effilérsaks

Effilérsaksen har mange smalle tænder, enten på den ene side eller på begge blade. De kommer i et utal af variationer med antallet er tænder og afstanden imellem dem. Effilérsaksen tager ikke som den lige saks et rent snit, den efterlader hår imellem tænderne. Afhængig af saksen tager den 5% - 30%. Den bruges når man vil skabe et mere naturligt udtryk, hvor man ikke vil have den lige linje. Man bruger den også, hvis man vil tynde ud i en kraftig pels, så tager man saksen og fører inde i bunden af pelsen laver et klip og reder hår ud. På den måde kan man skabe en lettere og fladere pels.

 

Chunker:

Chunkeren er en grovere version af effilérsaksen, som også nogle gange går under navnet tekstursaks. Den tager ofte omkring 50% ar hårene i klippet. Chunkeren er rigtig god, hvis man ikke vil have det lige snit, men der er meget pels som skal klippes af. Her kan man starte med chunkeren og så slutte af med effilérsaks, for at få det helt naturlige look, da chunkeren ofte efterlader hakker i pelsen.

 

Metallet:

Der er forskellige måder saksene er designet på. Blandt andet kan der være tilføjet forskellige elementer til stålet for at styrke stålet, gør det modstandsdygtigt overfor rust, gøre det mere slagfast. En meget brugt type stål er 440, hvilket også igen kommer i A, B og C, hvor C er det bedste. Det være sagt, så kan 440C stål godt være dårligt, det kommer alt sammen an på, hvilke behandlinger det gennemgår. Jeg ville aldrig købe sakse i 420, 440A eller B. Det er metaller som er meget bløde og det vil sige, at saksen hurtigt bliver sløv. Jo hårdere stålet er, jo længere kan det holde skæret og skal ikke slibes så tit, og det føles som at klippe i en sky at stå med en kvalitetssaks. Det skal dog nævnes, at jo hårdere stålet er, jo mere sart bliver bladet også overfor at blive tabt på gulvet eller klippe fx sandkorn i pelsen.

Personligt, så vil jeg helst have en saks i meget hårdt stål og passe på den og HUSK!!! Klip aldrig i beskidt pels med en saks du holder af, da det slider utrolig meget på skæret.

 

Skær

Groft set kan man dele det op i 2. Konveks og vinklet skær. De fleste dyre sakse har et konveks skær som gør at 2 meget smalle og skarpe blade skærer pelsen over. Dette er det mest skarpe men også mest udsatte, men hvis man er god ved sin saks, så er det et godt valg. Vinklet skær er mere groft men meget mere robust. Det er derfor også altid det man ser i fx køkkensakse.

vinklet skær
Vinklet skær
Konveks skærkonveks skær

Nogle sakse har også mikrofine hakker i det ene af de 2 blade. Dette gør, hvis pelsen er superfin, som en Bichon Havanais, så glider håret ikke på skærene. Dog kan grunden til at hår glider i en saks være, at den er sløv.

 

Vedligeholdelse

En saks skal plejes som alt andet værktøj. Den skal gøres ren og smøres med en syrefri olie. Spændingen skal være rigtig ellers risikere man at saksen ikke klipper korrekt. Jeg har lavet en lille video, hvor jeg viser dette, her neden under.